Når vi arbejder med mennesker, bliver vi aldrig færdige med at udvikle os.
Supervision til terapeuter & psykologer
Når vi arbejder med mennesker, bliver vi aldrig færdige med at udvikle os.
Supervision til privatpraktiserende terapeuter og psykologer, som arbejder med terapi og behandling.
Vores fundament og forståelse af hvorfor det er uundværligt, at vi som terapeuter udvikler os igennem supervision og egenterapi:
Det at kunne være med sig selv på en måde, så man kan være med klienten, som klientens indre opleves, forudsætter at man først og fremmest kan være med sig selv, som man er.
Hvordan man som terapeut kan være med sig, hvordan terapeutens egen indre verden ser ud, og terapeutens indsigt i sin måde at være i verden på, er med til at påvirke, hvordan terapeuten fornemmer klientens indre verden, forstår klientens vanskeligheder, og derfra danner hypoteser og mulige interventioner i behandlingen.
Supervisionen vil derfor tage afsæt i en personfaglig tilgang, som i praksis betyder, at man i supervisionen arbejder med både det man bringer frem ift. sin klient, og sig selv i forhold til det man bringer frem.
Supervision tilbydes både som individuel supervision og i grupper, hvis I er flere der ønsker supervision sammen – og kan både foregå i vores lokaler eller hos dig/jer.
Vi tror på at mennesker som udgangspunkt ønsker, at leve det liv de har brug for. Og at når man ikke gør det, er det fordi noget i ens indre blokerer.
Vi har erfaring med, at når mennesker bliver mødt og forstået lige netop der, hvor de oplever sig som de er, bliver det enkelte menneske i stand til at finde sin vej med de ressourcer og muligheder, det allerede rummer.
Vi skaber sammen med dig rum til forandring, indlevelse, indsigt og udsigt til at leve dit liv på den måde du ønsker.
Vi bestræber os på at svare indenfor 2-3 hverdage.